• Skip til indhold

AffiliateMarketing.dk

Affiliate netværk

Ofte stillede spørgsmål (og svar):

affiliate netværk ossHvad er et affiliate netværk?

Et affiliate netværk er et mellemled mellem annoncører (virksomheder som gerne vil have flere leads/kunder) og affiliate partnere (som gerne vil tjene penge på den trafik de generer).

I praksis laver affiliate netværket links og bannerreklamer, som affiliate partnerne kan bruge til at drive trafik til de valgte reklamer.

Netværket måler så, hvor mange konverteringer hver enkelt affiliate partner skaber og udbetaler derefter det aftalte beløb per konvertering.

Fordelen for annoncørerne er, at de får stillet den nødvendige teknologi til rådighed, får adgang til en masse potentielle affiliate partnere og kan få hjælp til strategien.

Fordelen for affiliate partnere er, at det er nemmere at finde og administrere kampagner (fordi de ikke selv skal ud og finde og lave aftaler med hver enkelt annoncør, man ønsker at promovere) og at de får større sikkerhed for at modtage deres betaling (så længe de bruger seriøse netværk).

Hvilket affiliate netværk skal jeg vælge?

Der findes flere affiliate netværk, og der er fordele og ulemper ved dem alle.

Så i sidste ende kommer det an på dine behov og præferencer.

Derfor er min anbefaling at oprette en konto hos alle de affiliate netværk, som passer til dine projekter (du kan evt. oprette dig hos et netværk ad gangen, så det ikke bliver for uoverskueligt).

Så kan du nemlig selv prøve dig frem og finde ud af, hvad der virker for dig.

Desuden giver det dig flere kampagner at vælge imellem og teste mod hinanden (hvilket i sidste ende kan give dig en større indtjening).

Og du har intet at tabe ved at oprette dig hos et affiliate netværk, som du ikke ender med at bruge, da det er 100% gratis og uforpligtende.

Hvordan kommer jeg i gang?

  1. Vælg de netværk du vil prøve/bruge.
  2. Ansøg om en konto, ved at besøge deres hjemmeside og følge instruktionerne – det er en god idé at have en færdig hjemmeside, inden du ansøger, da det øger chancen for at din ansøgning bliver godkendt (se evt. min lav din egen hjemmeside-guide).
  3. Vælg kampagner som passer til dine projekter (husk at læse og overholde vilkårene for kampagnerne).
  4. Driv målrettet trafik til kampagnerne og tjen penge.

Klik her for at gå tilbage til forsiden: Affiliate marketing

© Copyright 2018 · Affiliate Marketing · Alle Rettigheder Reserveret

Kontakt · Privatliv · Betingelser · Sitemap